Årets bedste kampagne og tre kategorivindere: Guld i Business-to-Business, Guld i Freestyle og Bronze i Business-to-Consumer! Direct Marketing Dagen blev, igen, en ualmindelig god dag for RelationshusetGekko.
Den helt store vinder: SAS Forecast Challenge
Med denne kampagne stilede vi sammen med SAS efter at finde en ny og kreativ måde at involvere EuroBonus kunderne på – så de i en tid der var svær for SAS, blev ved med at flyve SAS og gerne på de lidt dyrere billettyper. Løsningen blev Forecast Challenge, der vender tingene på hovedet og lader kunderne forecaste, hvor meget de skal rejse med SAS i en given periode. Og belønner dem med EuroBonus-point – hvis deres forecast vel og mærke realiseres.
Det sagde dommerne bl.a. om SAS Forecast Challenge:
”Vinderen er et niveau over de øvrige i kategorien (…) Kunderne bliver involveret på en kreativ måde(…) Sikrer mere loyalitet og flirter med salg uden at sige det med et forfriskende element af leg, der alt for sjældent bruges i business-segmentet. Alt går op i en højere enhed i denne himmelstræbende kampagne fra SAS.”
Freestyling i de sociale medier med Hasselblad
Vi involverede 600 professionelle fotografer i New York i lanceringen af en nye kameraserie fra Hasselblad via en række platforme. Og ikke mindst via brug af sociale medier som Twitter, Flick’r og Facebook, hvor målgruppen aktivt udvekslede fotos, kommentarer og viden. ”En fantastisk og lækker kampagne, der er sikker guldvinder i kategorien”, mente dommerne.
Se kampagnen her
Hvorfor ikke give blod
Sammen med GivBlod spurgte vi 18- og 28-årige københavnere, hvorfor de ikke var bloddonorer – og hvad der i givet fald kunne få dem til at blive det. En anderledes og resultatskabende måde at rekruttere nye bloddonorer på via en kombination af direct mail og online involvering. En kampagne, der af samme grund blev belønnet med Bronze af dommer i den store B-t-C kategori.
Se kampagnen her
Stort tak og tillykke til vores kunder!